Halgrim

...er ansat på gården som musemorder. Hans kongerige er vores hestestald, hvor han regerer med hård pote hele året rundt. Han dræber mus, rotter, frøer, muldvarper... og desværre også både stort og småt med fjer på.

Han er en rigtig god kat! Han er kælen og sød, men det skal ikke tage overhånd. Det er under hans værdighed med sådan noget tøsepjat. Halgrim passer sit arbejde perfekt. Vi ser aldrig skyggen mus  og rotter mere (bortset fra diverse rester uden puls!), hvilket ellers var et problem, før han flyttede ind. Han er også meget asocial - han tåler ikke andre katte i sit kongerige! Så staldkat og indekatte holdes skarpt adskilte.

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden